Header

Island er og bliver mit yndlings land. Jeg elsker at tilbringe tid udendørs og især i smukke omgivelser, som der jo er overalt på Island. Jeg har dog tilbragt de sidste par dage i Reykjavík, hvor der selvfølgelig også er fint, men der er jo knap så rå natur når man befinder sig i byen.

Desværre har jeg ikke haft heldet med mig, så planen er at tage tilbage til Danmark på fredag. Mit eventyr slutter alt for tidligt heroppe og jeg har haft meget blandet følelser omkring hele oplevelsen. Jeg har både været ked af det, fordi det ikke lige gik som forventet. Jeg har også været fortvivlet, fordi jeg var bange for at jeg måske havde taget en forkert beslutning om at forlade gården, hvor jeg skulle have boet og arbejdet - men i bund og grund er jeg faktisk mest lettet. I bussen på vej fra Selfoss til Reykjavík kunne jeg mærke hvordan jeg begyndte at slappe af og hvordan mit altid gode humør vendte tilbage, hvilket også beviste at jeg ikke trives på gården. Det må have været den rigtige beslutning jeg tog. Jeg har helt sikkert også lært noget af oplevelsen - jeg har lært at turde sige fra og bevare roen selv om alt virker hektisk og forvirrende.

Jeg ville ønske at jeg ikke skulle tilbage til Danmark, jeg elsker at være heroppe og den ro jeg har i kroppen er ubeskrivelig. Igår var jeg ude og køre en tur med en islandsk fyr, som viste mig et meget lokalt sted på havnen, hvor også gamle fiskere kom og tog en kaffe i deres kedeldragter. Helt sikkert et sted jeg skal besøge igen en dag, da deres fiskesuppe så ualmindelig god ud og så er det fisk og skaldyr direkte fra en af de små fiskekuttere. Mmh, det skal prøves på et tidspunkt.

Knus Amalie

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments